Karen Glistrup
 

Landsforeningen "Snak om det..."

Formål

Landsforeningen ”Snak om det...” har til formål at inspirere voksne mennesker til mere god snak med børn om sindet og psykiske lidelser med henblik på at bryde fordomme og tabuer så tidligt som muligt og fremme trivsel, respekt og medmenneskelighed mellem børn såvel som voksne.


Foreningen vil arbejde for at øge forældres og professionelles forståelse for, hvordan børn har behov for at blive mødt og forstået i deres liv med forældre eller søskende, der er ramt af psykiske lidelser og andre livsomstændigheder, der belaster samspillet i familien.

Foreningen skal via digitale medier, bøger og kurser m.v. inspirere voksne til åbenhed og ærlighed overfor børn i et omfang, der giver børnene mulighed for at skabe sig en oplevelse af meningsgivende sammenhæng i tilværelsen, mestre livsvilkårene og udvikle et sundt sind.

Fundament, organisation og vision

Landsforeningen ”Snak om det...” er stiftet med inspiration fra Karen Glistrups bøger: "Hvad børn ikke ved... har de ondt af” og "Snak om det... med alle børn - en bog om angst, depression, stress og traumer”. Pia Olsens unikke illustrationer er foreningens ’varemærke’.

Foreningen præsenterer sig på www.snak-om-det.dk og kobles på hele ’Universet’ ”Snak om det...”,  som er ganske stærkt. Facebook SNAKOMDET har i sommer 2016 rundet 5000 følgere og nyhedsbrevet ”Snak om det...” har nærved 3000 modtagere. Vi råder over et omfattende fagligt netværk både nationalt og internationalt.

Med ganske få sponsorkroner og et stort frivilligt arbejde, har Karen Glistrup og Landsforeningen ”Snak om det...” således stille og roligt skubbet gang i Folkebevægelsen ”Snak om det...”, og det er vores vision på dette fundament at iværksætte nytænkende indsatser, som kan bidrage til at opfylde foreningens formål.

Karen Glistrups har skabt bogen og udviklet hele universet i sin private virksomhed. Den humanitære opgave, hun har taget på sig, vil imidlertid kunne varetages langt bedre i en almennyttig organisation, og sammen med Landsforeningens bestyrelse arbejder hun derfor på snarest muligt, at kunne overdrage både bogen ”Snak om det...” og hele universet ”Snak om det...” til Landsforeningen ”Snak om det...”.

 

dreng-pige.jpg

Download fil: Om Landsforeningen "Snak om det..."

Vi bakker op om Landskampagnen:

en_af_os_logo.jpeg

Gem

Tilmeld Nyhedsbrev:  Email      Følg med på facebook