Karen Glistrup
 

Landsforeningen "Snak om det..." inviterer nu medlemmer i foreningen.
Kan du tilslutte dig foreningens formål, vil vi opfordre dig til at melde dig ind og på den måde støtte foreningens arbejde. 

Formål:

stk. 1. Landsforeningen ”Snak om det…” har til formål at inspirere voksne mennesker til at snakke med børn om den virkelighed, de er en del af. Hensigten er at bryde fordomme og tabuer så tidligt som muligt, og fremme trivsel, forståelse, respekt og medmenneskelighed mellem børn såvel som voksne.

Foreningen vil arbejde for at øge forældres og professionelles forståelse for, hvordan børn med ganske enkle midler kan blive mødt og forstået i deres liv med forældre eller søskende, som er ramt af svære livsomstændigheder, der belaster samspillet i familien. Vi har fokus på barnets perspektiv i familier, som rammes af svære livsomstændigheder, f.eks. psykiske lidelser.

Foreningen vil via digitale medier, bøger og kurser m.v. inspirere voksne til åbenhed og ærlighed overfor børn i et omfang, der giver børnene mulighed for at skabe sig en oplevelse af meningsgivende sammenhæng i tilværelsen, mestre livsvilkårene og udvikle et sundt sind.

Stk. 2. Målgruppen for foreningens virke er forældre, professionelle og andre mennesker i børnenes og forældrenes nære netværk. Altså os alle sammen.

Stk. 3. Foreningen baserer sig på de værdier og den forståelse af barnets og familiens perspektiv, som er beskrevet i bøgerne ”Hvad børn ikke ved... har de ondt af” og "Snak om det... med alle børn" af Karen Glistrup. 

 

Stiftende Generalforsamling blev afholdt i København d. 21. januar. 
Referat af mødet kommer på hjemmesiden i løbet af kort tid. 

 

Vær aktiv

Du behøver ikke være medlem eller tilmeldt som frivillig, for at bidrage.

Alle kan gøre en indsats ved at være aktive i deres dagligdag. 
Det handler om at ændre vores adfærd fra tavshed til åbenhed.

Du kan bidrage til at sprede inspiration til hvordan vi kan gøre det, ved at dele opslag fra Facebook SNAKOMDET, invitere dine venner til at følge siden, kommentere opslag på siden, og sende forslag til opslag, som vi kan dele på siden. 

Skriv til dialog@snak-om-det.dk 

Tilmeld Nyhedsbrev:  Email      Følg med på facebook